Agersø-færgen Gik På Grund Grundet Stresset Skibsfører

Image: Miguel Á. Padriñán

Den 7. december gik Agersø-færgen på grund. Uheldet skete imellem Stigsnæs Havn og Kulkajen ved Stignæsværket. Efter sigende skal forklaringen findes i, at skibsføreren faldt i søvn under vagten grundet stress.
Ifølge SN.dk kan Agersø-færgens grundstødning kædes sammen med det pres, der ligger på færgernes personale som følge af en langvarig konflikt mellem parterne personalet og Slagelse Kommune.
På nuværende tidspunkt har konflikten ført til hele tre sygemeldinger ud af en stab på knap 20 medarbejdere.
Skibsfører havde efter sigende ikke sovet ordentligt om natten
Det forhøjede pres på de resterende medarbejdere har efter sigende ført til, at skibsføreren på Agersø-færgen ikke har sovet særligt godt natten før grundstødningen.
Konflikten handler i bund og grund om, at Slagelse Kommune ønsker at samle to færgeruter til en samlet enhed, hvor personalet kan dække ind for hinanden i tilfælde af sygdom.
Dette tiltag skulle gerne modvirke, at den ene færge ligger stiller på grund af sygdom mens der er ledigt personale på den anden, hvilket blandt andet skete i uge syv i år.
Utilfredst personale
Slagelse Kommunes planer har fået dele af personalet til at nedlægge arbejdet, og lige for tiden er forhandlingerne gået i hårdknude.
Partnerne mødes dog stadigvæk og arbejder på en løsning, men lige nu er begge parter yderst stædige, så det bliver spændende at se, hvornår konflikten lader sig løse.