FSG Kæmper Med økonomien

Image: Pixabay

Det store skibsbygningsværft Flensburger Schiffbau-Gesellschaft, også kendt som FSG, er i store økonomiske problemer.
Flensburger Schiffbau-Gesellschaft er i store økonomiske problemer. Ifølge NI Ferry har flere underleverandører forladt værftet og taget deres remedier med som konsekvens af, at regningerne ikke er blevet betalt.
Ydermere er der verserende rygter om, at FSG ikke er i stand til at overholde deres forpligtelser i forbindelse med skibsværftets gæld.
Ifølge NI Ferry har værftet dog oplyst sine ansatte om, at de vil få udbetalt løn for januar måned. Lige nu er FSG i forhandlinger med delstaten Schleswig-Holstein, deres kunder samt leverandører om en mulig finansiel redningsplan.
Efter sigende skyldes værftets finansielle problemer, at rederiet har været nødsaget til at kompensere rederiet Irish Ferries for den store forsinkelse, som har været ved leveringen af ro/pax-nybygningen 'W.B. Yeats' – den største ro/pax-færge, som til dato er blevet bygget på værftet.