Gigant-rederier Med I Dansk Projekt
D. 08.01.2019Image: Pexels
Det nye projekt, ved navn Maritime Stars, skal assistere danske start-up virksomheder med at finde frem til nye og innovative løsninger inden for shippingindustrien. Giganter som Maersk Tankers, DFDS og Uni-Tankers deltager i projektet.
Et nyt bemærkelsesværdigt dansk projekt, hvor flere anerkendte og store danske rederier skal deltage i udviklingen af nye løsninger inden for shippingindustrien, har set dagens lys.
Det nye projekt er blevet døbt Maritime Stars, og bliver drevet af Marcod og Aalborg Universitet.
Projektet bliver realiseret med økonomisk støtte fra Industriens Fond og Den Europæiske Socialfond. Herudover deltager også Maersk Tankers, DFDS og Uni-Tankers. Samtidig deltager også underleverandørere i form af Alfa Laval, MAN, Wärtsila samt software virksomheden Gatehouse.
Projektet skal løbe over tre år, hvor intet mindre end 15 iværksættervirksomheder skal igennem et forløb på ni måneder. Målet er at udvikle nye produkter samt arbejdspladser ved at forberede iværksættere til erhvervslivet.
Projektets første møde er allerede blevet afholdt. Dette skete tirsdag i Aalborg.