Maersk Drilling Vinder Opgave I Australien
D. 03.04.2019Image: Jumpstory.dk
Maersk Drilling, der for øvrigt bliver børsnoteret i morgen, har netop sikret sig en kontrakt i australien, der løber over de næste 3 år. Værdien på kontrakten løber op i små 300 millioner dollars.
Selskabet Maersk Drilling, som for første gang i morgen bliver et selvstændigt børsnoteret selskab, har vundet en australsk kontrakt. Kontrakten indebærer arbejde på boreriggen Mærsk Deliver, som kommer til at indbringe selskabet 300 millioner dollars over de næste 3 år.
Udbyderen er det australske selskab Inpex Australia. Riggen, som er en ultra-deepwater semi-submersible type, skal ud og tjene i Vest-Australien, nærmere bestemt Browse Basin.
Kontrakten gælder fra 2020, og kommer dermed ikke til at påvirke regnskabet for 2019. Herudover indeholder aftalen en mulighed for forlængelse på yderligere to år.
Dette oplyser Maersk Drilling.