Semco Maritime Præsenterer Flot Regnskab

D. 16.04.2019
Image: Jumpstory.dk

Det vestjyske offshore firma, Semco Maritime, kunne for nyligt præsentere et flot resultat for regnskabsåret 2018. Omsætningen i selskabet er steget med imponerende 45 procent, hvilket betyder at den lå på 2 milliarder kroner. Den store fremgang skyldes primært en øget aktivitet i Storbritannien og Norge, hvor aktivitetsniveauet oversteg forventningerne.

“Vi var med i en række større projekter sidste år, hvor vi var havde projekter på over 25 forskellige offshore-vindmølleparker. Vi leverede 3,3 millioner arbejdstimer, samtidig med, at vi havde 14 rigge inde på vores egne faciliteter i Esbjerg havn, Hanøytangen og Invergordon. Dette skabte tilsammen en stor fremgang i vores omsætning og fordoblede indtjeningen,” -Sådan udtaler Semco Maritimes administrerende direktør Steen Brødbæk

Ud fra den øgede mængde af aktiviteter og omsætning formåede Semco Maritime altså at øge deres indtjening med det dobbelte, samtidig med at de løftede EBITDA med hele 110 procent. Årets resultat efter skat lød på 28 millioner kroner.

Steen Brødbæk uddyber samtidig med følgende:

“Vi har som selskab formået at positionere os stærkt på markedet, hvilket vi vil drage fordel af i de kommende år, hvor vores kunder fortsat vil have fokus på at reducerer deres omkostninger. Konkurrencen er hård på alle vores markeder inden for olie-, gas- og vindmøllesektoren, der i højere grad end tidligere bliver opsat på baggrund af markedsvilkår, uden nogen form for statslig støtte. Vi har formået at forme en organisation, som kan veksle problemfrit mellem forskellige projekter, hvilket for mig at se er opskriften på at skabe vækst for både Semco og vores samarbejdspartnere”

Semco Maritimes ledelse forventer ifølge årsberetningen, at selskabet vil fastholde den høje omsætning i 2019. Samtidig forventes det, at markedet for offshore-vind fortsat vil vokse, blandt andet på baggrund af, at projekterne nu kan udføres uden statslige tilskud.

Semco Maritime havde gennemsnitligt ansat 1300 medarbejdere i 2018.

Tak til iBob.dk
Tak til iBob.dk for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos iBob kan du blandt andet købe kontorartikler.

Relaterede indlæg
Omkostningerne ved at have en båd kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer, heru…
Har du ikke sparebruser eller en vandbegrænser på dit badarmatur, bruger du faktisk intet …
Har du ikke sparebruser eller en vandbegrænser på dit badarmatur, så bruger du faktisk int…
Vil du gerne tage færgen til Berlin, så er det bedst at tage færgen Gedser-Rostock. D…
Ønsker du at købe en båd, som er lavet helt fra bunden og med den indretning, du kunne tæn…
Skibsnissen, der er et øgenavn for fænomenet Klabautermanden, er en form for overnaturligt…
Containerskibe i dag er så store, at man næsten ikke tror sine øjne. Sidste år, altså i 20…