Siemens Gamesa Afskediger 152 Medarbejdere
D. 07.06.2019Image: Jumpstory.dk
En udsætning af de to havmølleparker, der er døbt Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, medfører nu konsekvenser i den nordjyske by Aalborg. Sådan skriver mediet Nordjyske Stiftstidende.
Siemens Gamesa står til at skulle levere selve møllerne til de to vindmølleparker, hvilket tegner sig for en stor mængde af aktivitet på koncernens fabrik i Aalborg. Udskydelsen betyder rundt regnet, at fabrikken er nødsaget til at afskedige hele 152 medarbejdere.
De 152 medarbejdere dækker over 28 fastansatte og 124 kontraktansatte, der altså ikke får forlænget deres kontrakt med virksomheden.
“Vi er nødt til at tilpasse os for fortsat at være i det øverste felt på markedet. Derfor er en løbende justeringer af organisation både nødvendig og naturlig,” udtaler Henrik Hedegaard, Fabrikschef for Siemens Gamesa i Aalborg.
Tilbage i december 2018 besluttede energiklagenævnet, at der skal udarbejdes et tillæg til den første miljøvurdering for de to havmølleparker. Den nye afgørelse kom efter en række meget kraftige og alvorlige protester fra borgerne.
Som konsekvens af dette besluttede Vattenfall at udsætte projektet af havmølleparkerne i tre år.
“Udsættelsen er alvorlig og betydelig for både os selv og vores leverandørere. Derfor er vi naturligvis langt fra begejstrede for beslutninge,” Udtaler Michael Simmelsgaard, Landechef for Vattenfall Danmark.
Tak til Citatplakat
Tak til Citatplakat for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos Citatplakat kan du blandt andet købe design plakater